Kom i robust beklædning og arbejdshandsker og få de sunde bær med hjem til syltetøj, saft og snaps.

Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening, Roskilde, gentager successen fra de foregående år og inviterer igen til havtornfest

søndag d. 1. september kl. 10.00 – 13.00 med hygge og naturpleje.

Havtorn breder sig meget hurtigt, så planterne skal holdes i ave, hvis vilde blomster og dyr skal have en chance.

Vi fjerner havtorn på en udvalgt sydskråning, så vilde blomster, insekter og firben kan få bedre forhold.

Naturstyrelsen byder på pølser og brød – kaffe, the, saft og kage til deltagerne.

Du kan enten plukke bærrene af grenene ude i grusgraven med lidt forsigtighed eller lægge grenene i fryseren et døgns tid, og derpå banke bærrene løs. Medbring selv emballage til dine bær/grene.

DN Roskilde og Naturstyrelsen medbringer større redskaber, men du må meget gerne selv medbringe gren/rosensaks.

Der bliver lejlighed til at prøve træoptrækkere, der er geniale til at fjerne små træer og buske, så de forsvinder effektivt, i stedet for at skyde op igen. Vi instruerer og hjælper.

Husk også badetøjet, hvis du vil have dig en dukkert bagefter.

Vi mødes ved Lynghøjageren, P-pladsen nærmest Svogerslev.

Foto: Tim Bang

Yderligere oplysninger: Danmarks Naturfredningsforening, Roskilde. Formand Bjørn Petersen, telefon 2982 6512 eller Anne Lise Dahl, telefon 61404640