Svogerslev Gymnastikforening, Svogerslev Fodboldklub samt Svogerslev Lokalråd, har i fællesskab på et indledende møde den 18. april besluttede sig for at inviterer alle interesserede til informations møde omkring ny sportshal i Svogerslev.
Svogerslev mangler i den grad moderne tidssvarende faciliteter, som kan tilgodese alt lige fra e-sport, idræts foreningerne såsom gymnastik, håndbold, badminton, tennis, til ældre motion, og sidst men ikke mindst et fitness center som samtidig også i fremtiden kunne benyttes i forbindelse med måske kommunalt genoptræning.
Drømmen er født, og nu vil vi i fællesskab arbejde seriøst videre på at få projektet til at lykkes, til store glæde for de mere end 4300 indbyggere der bor i Svogerslev.
Derfor inviteres alle med interesse for projektet til dialogmøde:
tirsdag den 15. maj 2018 kl. 19:30 – i Svogerslev Boldklub – Tværengen 23.
Vel mødt!
Tegning: Illustration viser de 2 eksisterende sportshaller bygget sammen med et springcenter.