På generalforsamlingen deltog:
GF Engvangen, GF Egernvænget, GF Nordgården, GF Svogerslev Nord, GF Langengen, GF Lyngen, Svogerslev Gymnastikforening, KFUM-spejderne, Svogerslev Håndbold Støtteforening, AB Kongehøjen, A/B Vestervang samt bestyrelsen

  1. Valg af dirigent og referent Klaus Tange og Henrik W. Pedersen blev valgt som henholdsvis dirigent og referent.
    Indkaldelse til generalforsamlingen skal jfr. vedtægternes afsnit 4.1 ske med 4 ugers varsel. Den 9. januar 2023 indkaldtes på lokalrådets hjemmeside og ved mail til medlemmerne. Generalforsamlingen er således lovligt varslet.
  2. Bestyrelsens beretning Beretningen omhandlede bl.a.: • Café Runde Rie havde igen haft et godt år. Bestyrelsen udtrykker en kæmpestor tak til de frivillige, der har stået for driften af CRR igennem 2022. De har om nogen givet noget værdiskabende til lokalsamfundet. CRR står klar igen til Påske til at åbne op for en ny sæson, så lad os håbe sæson 2023 bliver med masser af solskinstimer. • SLR initierede i året etablering af en gruppe, som er interesserede i bofællesskaber. Der har været afholdt nogle møder med deltagelse af blandt andet RK samt et bofællesskab fra Himmelev. Gruppen er etableret, og er herefter selvkørende. • SLR har været i tæt dialog med RK I forbindelse med landskabsplanen omkring skolen, hvor der er afsat 5 mio. kr. til første etape. SLR afventer her i foråret at se skitser/plan for området. • Sankt Hans var en succes igen, med godt vejr og stor tak spejderne og Svogerslev harmoniorkester for at det blev til en festlig aften. • Byens juletræ blev tændt, med rekord mange fremmødte. Stor tak vores præst for juletale, og menu for sponseringer af gløgg, saft samt julesmåkager. Og en tak til alle vores lokale sponsorer, uden dem intet juletræ i byen.
    2
    • SLR søgte i 2022 ved en RK-puljemidler til aktivitetsområdet foran café Runde Rie – men desværre uden held. Vi forsætter i 2023 med at søge midler.
    SLR vil i 2023, forsætte sit fokus mod at gøre Svogerslev til et endnu bedre sted for os alle.
    Beretningen blev herefter godkendt.
  3. Forelæggelse af regnskab Henrik W. Pedersen gennemgik det af bestyrelsen og revisorerne godkendte regnskab, som dækkede kalenderåret 2022.
    Årets resultat udgjorde -163,76 kr. med en egenkapital på 16.011,41 kr. og 183.015,44 kr. indestående på bank.
    Hensættelser på 167.004,03 kr. består dels af 110.504,03 kr. vedrørende Café Runde Rie samt 56.500 kr. til projekter.
    Styregruppen for Café Runde Rie har iværksat aktiviteter, som har til formål at støtte projekter i og omkring Svogerslev.
    Regnskabet blev godkendt af generalforsamlingen.
  4. Indkomne forslag – herunder evt. nedsættelse af arbejdsgrupper
    Der var ikke indkommet forslag fra medlemmerne.
  5. Fastsættelse af kontingent
    Kontingentet fastholdes på 400 kr. for 2023. Kontingentet vil blive opkrævet i april måned.
  6. Budget til orientering
    Henrik W. Pedersen gennemgik budgettet for 2023, som viste et resultat på 1.000 kr.
    Herefter blev budgettet godkendt.
  7. Valg af 5-7 bestyrelsesmedlemmer, 2 bestyrelsessuppleanter, 2 revisorer samt revisorsuppleant(er)
    Valg af 5-7 bestyrelsesmedlemmer.
    Henrik W. Pedersen, Ole Højlund samt Jesper Schultz ønskede ikke genvalg. Klaus Poulsen fratrådte kort tid efter sidste generalforsamling.
    Da ingen kandidater havde meldt sig villige til at indtræde i bestyrelsen består den herefter af Tim Bang, Michael Højbjerg samt Jacob Reimert.
    Bestyrelsen vil arbejde målrettet på at tilføje nye bestyrelsesmedlemmer.
    Valg af 2 bestyrelsessuppleanter.
    Hans Hansen blev genvalgt.
    3
    Valg af 2 revisorer.
    Steen Hegnet Knudsen og Jens Ole Pihl-Andersen blev genvalgt.
    Valg af revisorsuppleant.
    Carsten Hogstad blev genvalgt.
  8. Eventuelt
    Intet at bemærke.
    Klaus Tange takkede for god ro og orden – og ophævede generalforsamlingen kl. 21:00.